※当前位置※主页 > 诗歌鉴赏 > 国外美文 > 故事:Aften ved Ariccia by Ludvig Bodtcher
返回首页

Aften ved Ariccia by Ludvig Bodtcher

2013-11-04 23:37来源: 点滴生活文学 作者:Ludvig Bodtcher浏览:
在线投稿      发表作品

Her, hvor Bjergets st?rke Aand
H?ver Skovens gamle Stammer
H?jt i Aftensolens Flammer
Kj?rligt med en Faders Haand;
Her, hvor Korsets Tr? er bygt,
N?gent uden Gr?nt foroven,
Men i Fromheds Tanke smykt,
Som det gr?nneste i Skoven;
Under dette lyse Hang,
Hvorigjennem Alfer smile,
Vil vi h?re Fuglens Sang,
Og see Solen gaae til Hvile. -

Dalen damper under vore F?dder,
Jorden sondrer hemmelig sin Kraft,
Leder skjult en s?rskilt Saft
Til Olivens og til Rankens R?dder;
Som en v?lig Ganger, lagt i Baand,
Damper den, men gi'er dog efter,
At den ej de ?dle Krafter
Spilde skal paa egen Haand. -
Bonden f?rdes dybt i Dalen,
Pusler rastl?s som en Dv?rg,
Sorgfri svinger h?jt sig Svalen
I de friske Aftenvinde
Med sin muntre Elskerinde
Over ham og Dal og Bjerg!
Grubler ej paa Fremtids Vel,
Spildes et Par Korn af Hvede,
Nok for den til Dug at brede
For sin B?rneflok i Qveld. -
Hvilken Yppighed og Duft!
Hvor den unge Foraarsluft
Virker mindende paa Sj?len
L?ngselsv?kkende og kj?len!
Gik maaskee dens Aande over
Fjerne Vandes salte Vover?
Ja, hvad glindser hist bag Ranken
Rigt med ?therglands begavet?
Som et Hurra gjennem Tanken
Farer det med Hjertebanken,
Det er Havet — Middelhavet! -

Altsaa denne B?lge klar,
Dette lyse Glimmerd?kke
Var det, som ?neas bar
Tankefuld paa gyldne Snekke,
Sikkert var det Foraarstide,
Luften reen som nu og huld,
Da Italien, det blide,
Vinked i sit Aftenguld;
Kj?len skar med Kraft i Voven,
Som en Fugl fl?j Skibet hen,
Og ved Bjerget hist bag Skoven
Gik han op med sine M?nd. — -
Altid disse lyse Blink,
Som sig om dit ?je samle,
Evig disse muntre Vink,
Som stod Alt end ved det Gamle.
Snarere Du burde sukke,
Men Du smiler, kolde Hav!
Kysser rolig Storheds Grav
Nu, som fordum Storheds Vugge. -

Solen synker, Dagen svinder,
Dalen og det lave Krat
K?mper alt med Mulm og Nat,
Ikkun Klippens Tinder
Og Ariccias de blege Kinder
R?dme endnu aftenmat.
H?jt den paa sin Klippeskammel
Sidder som en Qvinde graa,
Mumler om, at den var gammel,
Selv da Rom i Sv?bet laa.
Blikket ud paa Havets Speil
Speidende bestandigt vanker,
Kan den ?jne fjerne Seil,
Falder den i dybe Tanker;
I de gamle Dr?mmeminer
Dunkle Syner gaae forbi,
Mangen Helteskygge triner
Selv fra Iliums Ruiner
For den vakte Phantasi.

Tys, hvad lyder?
Hvilken Munterhed og Sang!
Sp?g og Latter gjennembryder
Skovens tause Hang: -
Dybt fra Dalens Viingaard stiger
Hist, hvor Sangen l?d,
Som en Skare Elverpiger
Qvinder op af Jordens Skj?d; -
Ceres smiler fra sin Sky
Ved at skue Ungdomskraften
Blusse i den tr?tte Aften
Frisk som Dug ved Morgengry. -
Hvilke ?dle Former!
Hvilke rene Tr?k!
Minen fri — men aldrig fr?k,
Skj?ndt vel inde Blodet stormer,
T?ndt ved Solens Brand,
Som en undertrykt Vulkan.
Kun fra L?bens varme Buer,
Under ?jets m?rke Bryn,
Gaae de blanke Lyn,
Bryde frem de hede Luer. -
See, ved Korset hist de standse,
F?dderne vil gjerne dandse,
H?r den muntre Tamburin?
Rosa og den brune Stella
Springe rask en Tarantella,
Ungdomsild i hvert et Trin!
Gamle Tigger
Sidder glad ved Korsets Alter,
Glemmer Fattigdom og Pjalter,
Mens i Takt hans Hoved nikker; — -
Korset vinker fromt til Bod;
Endt er Dandsen, Rosa iler
Og den Mund, som endnu smiler,
Trykker hun mod Korsets Fod, -
Stien sig romantisk svinger
F?rer mod Ariccia,
Hytten venter, Aftenklokken ringer,
Ak! nu ile de herfra. — -

Brat forsvandt de — se, de hvide Liin
Skimtes neppe meer bag Busk og Blade;
End lyder svagt den fjerne Tamburin,
Og Rosas R?st den lattermilde, glade.

敬告:文章来源于网络 仅供个人学习和参考 版权归属作者所有 禁止商业用途转载!
文章评论
发表评论
请自觉遵守互联网相关的政策法规,严禁发布色情、暴力、反动的言论。
评价:
表情:
验证码:点击我更换图片
推荐图文
热点图文