※当前位置※主页 > 诗歌鉴赏 > 国外美文 > 故事:Ret aldrig kan jeg glemme by Christian Winther
返回首页

Ret aldrig kan jeg glemme by Christian Winther

2013-11-06 06:52来源: 点滴生活文学 作者:Christian Winther浏览:
在线投稿      发表作品

Ret aldrig kan jeg glemme
Den allerf?rste Gang,
Da jeg min egen Stemme
Fik h?re, at den sang;
Mit ?ie stod i Lue,
Et Blus var paa min Kind,
Min Aande, som en Due,
Fl?i ?ngstligt ud og ind.

Der l?d mig som en Dundren
Henover Himlens Blaae;
Der blev en saadan Undren
I hver min Tankes Vraa;
Der br?ndte saadan L?ngsel,
Saa lueheed en T?rst,
Der blev en Sp?rgen, Tr?ngsel:
Hvad griber jeg nu f?rst?

Det var, som Vinger h?ved
Mig op fra Jordens Skj?d,
Igjennem Sj?len b?ved
En Str?m af Vellyst s?d;
Det var som ret mit ?ie
Blev mere skarpt og klart;
Det Dybe og det H?ie
Mig syntes aabenbar't.

Mig smiled Jord og Himmel,
Mig vinked Busk og Tr?er,
Den hulde Blomstervrimmel
Den blev mig nok saa kj?r;
Solen var mere gylden,
Og Himlen mere blaa,
Og dobbelt riig var Fylden
At Nattens Stjerner smaa.

Og for mit indre ?re
Vidt aabnet blev en D?r,
Fuglen, kunde jeg h?re,
Sang s?dere end f?r;
Mig Havets stolte Brusen
Meer streng, alvorlig var,
Som Orgelklang sin Susen
Hen om mig Vinden bar.

Jeg fatted Kildens Rislen,
Naar den blandt Roser randt,
I Snogens sagte Hvislen
God Mening jeg fandt;
Og Katten, som sig strakte,
Og Hundens kj?kke Vov!
Selv i mit Indre vakte
En Stemning der, som sov.

De vilde Dyr paa Marken,
Den Edderkop, som spandt,
Den blanke Fisk i Parken
Til sig min Tanke bandt;
Og Rankens klare Drue
Fik mig en anden Skik;
Der blev en himmelsk Lue
Af den jordiske Drik.

Og Mennesket — den Gaade
Saa dunkel og saa s?r,
Jeg pr?ved paa at raade,
Endskj?ndt den er saa sv?r.
Jeg vovede at gj?tte
Hans Hjertes fine Skrift
Og klart i Lys at s?tte
Hans Tanke og Bedrift.

Jeg tolked Fryd og Smerte
Med livligt Farvespil,
Som fra mit eget Hjerte
Jeg hentede dertil.
Var Sandhed reen fremstillet,
Og var der nogen Feil,
Saa var det dog et Billed
Ud af mit eget Speil.

Om Usselhed, om Styrke
Jeg sang, om Elskov, Had;
Det Lyse og det M?rke
Det lod jeg f?lges ad.
For Skj?nhed og for ?re
Mit Indre blev opladt,
Og kunde n?ppe b?re
I Huus sin rige Skat! -

Men langtid var jeg bange,
Jeg gyste selv saa tidt,
Naar mine lette Sange
Ud flagrede saa frit.
Fra Verden fjern og ene
Jeg fulgte Hjertets Trang;
Bag Rosenh?kkens Grene
Helst luunt jeg sad og sang.

Men snart jeg h?rte sige:
?Han synger ganske net!
Jeg f?lte Modet stige
Og Hjertet mere let.
Saa lod jeg mig da trykke,
Og saa var det forbi
Med Eensomhedens Lykke
Og det Skjultes Trylleri.

Thi skj?ndt jeg havde Gl?de
Og n?sten ingen Sorg
Af hvad jeg monne qv?de
I Hytte og i Borg,
Var jeg dog tidt bedr?vet
Og mindre fri og glad,
End da, som Fugl bag L?vet,
Jeg ubem?rket sad.

Men aldrig dog min Stemme
Mig selv saa liflig klang
Og f?lte ret sig hjemme,
Som naar til dig den sang;
Som naar den til dit Hjerte
Sig turde tr?nge ind,
Og dulme lidt dets Smerte,
Og qv?ge huldt dit Sind!

敬告:文章来源于网络 仅供个人学习和参考 版权归属作者所有 禁止商业用途转载!
文章评论
发表评论
请自觉遵守互联网相关的政策法规,严禁发布色情、暴力、反动的言论。
评价:
表情:
验证码:点击我更换图片
推荐图文
热点图文